Arbejdsmiljø handler ikke kun om maskiner og kemikalier. Hvordan arbejdet er organiseret, og hvordan mennesker behandler hinanden, er lige så vigtigt. Reglerne findes i 2 kap. AFS 2023:2.
Vigtige begreber
- Organisatorisk arbejdsmiljø er vilkår og forudsætninger for arbejdet, som ledelse og styring, kommunikation, medindflydelse, handlerum, fordeling af arbejdsopgaver samt krav, ressourcer og ansvar.
- Socialt arbejdsmiljø er socialt samspil, samarbejde og social støtte fra ledere og kolleger.
- Krav i arbejdet er de dele af arbejdet, som kræver gentagne anstrengelser, for eksempel arbejdsmængde og tidsfrister.
- Ressourcer er det, der hjælper med at nå målene eller klare kravene, for eksempel kompetence, bemanding, tydelige mål, feedback, kontrol over arbejdet og støtte.
- Usund arbejdsbelastning er, når kravene mere end midlertidigt er større end ressourcerne. Det bliver usundt, hvis det varer længe, og restitutionen er for lille.
Viden hos ledere
Arbejdsgiveren skal sørge for, at ledere og arbejdsledere har viden om, hvordan man forebygger og håndterer usund arbejdsbelastning og krænkende særbehandling (kränkande särbehandling) (4 §). Arbejdsgiveren skal også skabe forudsætninger for at bruge viden, for eksempel tilstrækkelige beføjelser, rimelig arbejdsbelastning og støtte i lederrollen.
Mål
Arbejdsgiveren skal have mål for det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø (5 §). Målene skal fremme sundhed og øge evnen til at modvirke dårligt helbred. Arbejdstagerne skal have lov til at medvirke, når målene udarbejdes, og kende dem. Målene skal være skriftlige ved ti eller flere arbejdstagere.
Arbejdsbelastning
Opgaver og beføjelser må ikke give usund arbejdsbelastning. Ressourcerne skal tilpasses kravene (6 §). Arbejdsgiveren skal også sørge for, at arbejdstagerne ved:
- hvilke arbejdsopgaver de skal udføre
- hvilket resultat der skal opnås
- om arbejdet skal gøres på en bestemt måde
- hvad der skal prioriteres, når tiden ikke slår til
- hvem de kan henvende sig til for at få hjælp og støtte
Hvis arbejdet er stærkt psykisk belastende, skal arbejdsgiveren træffe foranstaltninger, så det ikke fører til dårligt helbred (8 §). Placeringen af arbejdstiden, for eksempel skiftearbejde, natarbejde og lange vagter, må ikke føre til dårligt helbred (9 §).
Krænkende særbehandling
Krænkende særbehandling er handlinger, som rettes mod en eller flere arbejdstagere på en krænkende måde, og som kan føre til dårligt helbred eller til, at nogen bliver stillet uden for fællesskabet på arbejdspladsen.
Arbejdsgiveren skal:
- gøre det klart, at det ikke accepteres i virksomheden (10 §), gerne i en skriftlig politik
- træffe foranstaltninger mod forhold, der kan give anledning til det, for eksempel konflikter og høj arbejdsbelastning
- sørge for, at der er rutiner, som viser, hvem der modtager oplysninger, hvad modtageren gør, og hvordan den, der er udsat, hurtigt kan få hjælp (11 §)
- gøre rutinerne kendt for alle
Den, der undersøger sagen, skal have tilstrækkelig kompetence, være upartisk og have de berørtes tillid. Arbejdsmiljølovgivningen skal forebygge dårligt helbred. Den regulerer ikke erstatning eller skyld.
Det skal du stadig selv gøre
Viden er ikke nok. Du skal sørge for, at arbejdet er fordelt rimeligt, at personalet ved, hvem de kan henvende sig til, og at rutinerne fungerer, når der sker noget.